Episodes

Wednesday Jun 23, 2021
Who run the world? Kvindekongen Margrete 1. erobrer igen!
Wednesday Jun 23, 2021
Wednesday Jun 23, 2021
Margrete I var den meste magtfulde kvinde i sin tid – en tid, hvor politiske positioner i øvrigt på ingen måde var kvinder forundt. Against all odds blev Margrete dronning af Danmark, Norge og Sverige, som hun formåede at samle under Kalmarunionen – fra slutningen af 1300 og frem til sin død i 1412.
Det Kgl. Biblioteks Lise Bach Hansen vil i denne podcast tale med forfatter Anne Lise Marstrand-Jørgensen bag den prisvindende roman Margrete I, skuespiller Lotte Andersen, filminstruktør bag den kommende storfilm Margrete den Første Charlotte Sieling, samt historiker, dr.phil. Anders Bøgh, om Nordens største – og alligevel ofte oversete – kvindelige politiske figur: Margrete I.
De har hver især beskæftiget sig med Margrete I og vil i fællesskab sætte ord på denne visionære pioner: Hvordan tager hun sig ud i litteraturen? På film? Hvad fortæller de historiske kilder om hende? Og hvorfor mente Emma Gad allerede i 1910, at det var på tide at få rejst et monument af Margrete d. 1.?
Podcasten er optaget live i Dronningesalen i Den Sorte Diamant d. 1. juni.

Tuesday Jun 15, 2021
Kunstens verdensmål – Zenia Stampe, Kasper Holten, Kristina Stoltz m.fl.
Tuesday Jun 15, 2021
Tuesday Jun 15, 2021
I 2015 vedtog FN’s Generalforsamling 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Det er verdens vigtigste og mest ambitiøse plan for en udviklingen af en bæredygtig fremtid – men kunsten kom ikke med på dagsorden. Derfor ville vi her på Det Kgl. Bibliotek rejse spørgsmålet: mangler der ikke et 18. verdensmål?
Verdensmålseksperten Lotte Hansen vil i denne podcast tale med kulturordfører fra Det Radikale Venstre (R) Zenia Stampe, direktør fra Det Kgl. Teater Kasper Holten og forfatter Kristina Stoltz om kunsten som rettighed, om kulturel ulighed og om hvordan kunst og kultur kan bidrage til at skabe en mere bæredygtig verden.
Panellisterne sætter ord på, hvilket sprog kunsten giver os, og forsøger at spore sig ind på, hvordan det manglende 18. verdensmål skal lyde.
Podcasten er optaget live i Dronningesalen i Den Sorte Diamant den 7. juni. Arrangementet er en del af Det Kgl. Biblioteks publikumsnetværk Students Only!
Arrangementet blev til i samarbejde med Hansen & Ersbøll Agenda.
DM & MA er samarbejdspartner og sponsor for Students Only!

Tuesday May 25, 2021
Del 2: Caitlin Moran i samtale med Johanne Mygind
Tuesday May 25, 2021
Tuesday May 25, 2021
Denne podcast er anden del af samtalen med Caitlin Moran.
Hør første del af samtalen via dette link.
Hør den engelske journalist og forfatter Caitlin Moran med vid og højt humør i salen fortælle om kvindefrigørelse og om, hvorfor feminismens kamp er vigtigere end nogensinde. Moran taler med journalist Johanne Mygind til International Forfatterscene. Podcasten blev optaget i en fyldt Dronningesal i Den Sorte Diamant i 2013.
“Feminism is not a set of rules; it’s a set of tools.” Sådan lød det på scenen i 2013, da den prisvindende britiske journalist, Caitlin Moran, gæstede Den Sorte Diamant.
Caitlin Morans bog, Kunsten at være kvinde (2011), som er solgt i over 500.000 eksemplarer i England, er omdrejningspunktet for samtalen med Mygind. Værket er lige dele erindrings- og debatbog, hvori vi følger den kvikke Caitlin, fra hun er 13 år og gennem de næste godt 20 år. Hun citerer både sine dagbøger, sine søskende, Germaine Greer og sladderbladene, men først og fremmest siger hun, hvad hun selv mener om sagerne.
Moran skriver – og fortæller på scenen – åbent, ærligt og sjovt om både det private og det politiske og om alle de emner, der har relevans for kvinder – og ikke kun de pæne eller gængse. Hør blot: god og dårlig porno, sexisme, ulidelige kærester, feminismens fremtid, karriere-flirt, nødvendigheden af at få børn, nødvendigheden af ikke at få børn, menstruation, kropsbehåring, og hvorfor Lady Gaga faktisk er et frigørende og sundt idol for både kvinder og mænd.
Om Caitlin Moran
Caitlin Moran, britisk journalist og tv-vært. Foruden sit aktive forfatterskab, der tæller en række bøger om feminismen i det 21. århundrede, er Moran især kendt som kulturkommentator og fast klummeskribent ved den britiske avis The Times, hvor hun har arbejdet gennem mange år. Tidligere har hun været skribent ved musikmagasinet The Melody Maker. Moran er vokset op i provinsen med syv søskende. I dag er hun gift og har to børn.

Wednesday May 12, 2021
Del 1: Caitlin Moran i samtale med Johanne Mygind
Wednesday May 12, 2021
Wednesday May 12, 2021
Denne podcast er første del af samtalen med Caitlin Moran.
Anden del af samtalen udgives den 23. maj.
Hør den engelske journalist og forfatter Caitlin Moran med vid og højt humør i salen fortælle om kvindefrigørelse og om, hvorfor feminismens kamp er vigtigere end nogensinde. Moran taler med journalist Johanne Mygind til International Forfatterscene. Podcasten blev optaget i en fyldt Dronningesal i Den Sorte Diamant i 2013.
“Feminism is not a set of rules; it’s a set of tools.” Sådan lød det på scenen i 2013, da den prisvindende britiske journalist, Caitlin Moran, gæstede Det Kgl. Bibliotek.
Caitlin Morans bog, Kunsten at være kvinde (2011), som er solgt i over 500.000 eksemplarer i England, er omdrejningspunktet for samtalen med Mygind. Værket er lige dele erindrings- og debatbog, hvori vi følger den kvikke Caitlin, fra hun er 13 år og gennem de næste godt 20 år. Hun citerer både sine dagbøger, sine søskende, Germaine Greer og sladderbladene, men først og fremmest siger hun, hvad hun selv mener om sagerne.
Moran skriver – og fortæller på scenen – åbent, ærligt og sjovt om både det private og det politiske og om alle de emner, der har relevans for kvinder – og ikke kun de pæne eller gængse. Hør blot: god og dårlig porno, sexisme, ulidelige kærester, feminismens fremtid, karriere-flirt, nødvendigheden af at få børn, nødvendigheden af ikke at få børn, menstruation, kropsbehåring, og hvorfor Lady Gaga faktisk er et frigørende og sundt idol for både kvinder og mænd.
Om Caitlin Moran
Caitlin Moran, britisk journalist og tv-vært. Foruden sit aktive forfatterskab, der tæller en række bøger om feminismen i det 21. århundrede, er Moran især kendt som kulturkommentator og fast klummeskribent ved den britiske avis The Times, hvor hun har arbejdet gennem mange år. Tidligere har hun været skribent ved musikmagasinet The Melody Maker. Moran er vokset op i provinsen med syv søskende. I dag er hun gift og har to børn.

Monday May 03, 2021
Del 2: Chimamanda Ngozi Adichie i samtale med Synne Rifbjerg
Monday May 03, 2021
Monday May 03, 2021
Denne podcast er anden del af samtalen med Chimamanda Ngozi Adichie.
Hør første del af samtalen via dette link.
Mød den nigerianske forfatter Chimamanda Ngozi Adichie i samtale med Synne Rifbjerg til International Forfatterscene. Podcasten blev optaget til arrangement i Den Sorte Diamant i 2014. Del 2 af samtalen udkommer den 2. maj.
Chimamanda Ngozi Adichie er for længst blevet et verdenskendt litterært navn. Adichie fik sit store gennembrud med romanen Half of a Yellow Sun (2006, oversat til dansk i 2007: En halv gul sol), som senere blev filmatiseret. Efter denne fulgte den litterære succes Americanah (2013), som har vundet talrige priser og som er blevet oversat til mere end 25 sprog, og det var med denne i fokus, at hun i 2014 gæstede International Forfatterscene i samtale med Synne Rifbjerg.
Med hudløs ærlighed og humor fortæller Adichie historien om den unge Ifemelu og hendes tid i USA, hvor hun færdiggør en uddannelse og begynder at skrive bloggen ”En sort ikke-amerikaners forskellige observationer om sorte amerikanere”. Gennem Ifemelus oplevelser skildres levevilkår for en sort kvindelig immigrant i USA og de kulturforskelle mellem Nigeria og USA, hun støder på – ikke bare i det amerikanske samfund men også i kølvandet på sin retur til Nigeria som en amerikaniseret nigeriansk kvinde.
Americanah er grundlæggende en fortælling om længsel efter at høre til, og Adichie viser med sin litterære prosa, hvordan hår – helt specifik afrohår – får politisk betydning og bliver en måde, hvorpå læseren får indblik i bogens temaer: race, køn og identitet.

Sunday Apr 25, 2021
Del 1: Chimamanda Ngozi Adichie i samtale med Synne Rifbjerg
Sunday Apr 25, 2021
Sunday Apr 25, 2021
Denne podcast er første del af samtalen med Chimamanda Ngozi Adichie.
Hør anden del af samtalen via dette link.
Mød den nigerianske forfatter Chimamanda Ngozi Adichie i samtale med Synne Rifbjerg til International Forfatterscene.
Chimamanda Ngozi Adichie er for længst blevet et verdenskendt litterært navn. Adichie fik sit store gennembrud med romanen Half of a Yellow Sun (2006, oversat til dansk i 2007: En halv gul sol), som senere blev filmatiseret. Efter denne fulgte den litterære succes Americanah (2013), som har vundet talrige priser og som er blevet oversat til mere end 25 sprog, og det var med denne i fokus, at hun i 2014 gæstede International Forfatterscene i samtale med Synne Rifbjerg.
Med hudløs ærlighed og humor fortæller Adichie historien om den unge Ifemelu og hendes tid i USA, hvor hun færdiggør en uddannelse og begynder at skrive bloggen ”En sort ikke-amerikaners forskellige observationer om sorte amerikanere”. Gennem Ifemelus oplevelser skildres levevilkår for en sort kvindelig immigrant i USA og de kulturforskelle mellem Nigeria og USA, hun støder på – ikke bare i det amerikanske samfund men også i kølvandet på sin retur til Nigeria som en amerikaniseret nigeriansk kvinde.
Americanah er grundlæggende en fortælling om længsel efter at høre til, og Adichie viser med sin litterære prosa, hvordan hår – helt specifik afrohår – får politisk betydning og bliver en måde, hvorpå læseren får indblik i bogens temaer: race, køn og identitet.
Podcasten blev optaget til arrangement i Den Sorte Diamant 2014.

Wednesday Mar 10, 2021
Wednesday Mar 10, 2021
‘John Dillermand’ trak for nylig overskrifter om dansk børnefjernsyn i hele verden. Enten forarges eller fornøjes man over, hvad man laver af fjernsyn for børn i Danmark. Men det er ikke første gang, at dansk børne-tv provokerer; i det hele taget har vi et ry herhjemme for at skubbe lidt til grænserne, når det gælder de yngste seere.
Hør eller genhør vores podcast fra 2018 med Jakob Riising, Signe Lindkvist, svenske Katti Hoflin og Poul Nesgaard, der taler om dansk børne-tv’s historie og om, hvad børne-tv kan og skal.
Podcasten er optaget til arrangement i Den Sorte Diamant i 2018.

Friday Feb 26, 2021
Master Fatman og Neal Ashley Conrad i samtale om Marcel Proust
Friday Feb 26, 2021
Friday Feb 26, 2021
I år er det 150 år siden, at den franske forfatter Marcel Proust blev født. Proust har på trods af sin tidlige død som 51-årig i 1922 udødeliggjort sig med sin berømmede romanserie På sporet af den tabte tid, der er en af verdenslitteraturens længste værker og et hovedværk i det 20. århundredes litteratur.
I 2019 talte Master Fatman og Neal Ashley Conrad i Den Sorte Diamants stemningsfulde Gamle Læsesal om deres begejstring for den franske forfatter og om den store oplevelse, der gemmer sig i Prousts værk - når man vel og mærke ikke giver op undervejs.

Tuesday Feb 02, 2021
Tuesday Feb 02, 2021
Racisme kom for alvor på dagsordenen i 2020 gennem reaktualiseringen af Black Lives Matter-bevælgelsen. Den dominansk-amerikanske forfatter Junót Diaz besøgte i 2017 Den Sorte Diamant for at tale om USA (som alles øjne er rettet mod lige nu), kolonialisme, racisme og migration. Selv finder han det produktivt at forestille sig en verden både uden USA og mænd og uden nogen hvide mennesker!
Hør eller genhør Junoy Díaz samtale med journalist Lotte Folke Kaarsholm optaget i Den Sorte Diamant i 2017.

Saturday Jan 23, 2021
Sarah Engell i samtale med Tomas Lagermand Lundme om ungdomslitteratur.
Saturday Jan 23, 2021
Saturday Jan 23, 2021
Forfatter Sarah Engell har inviteret sit forbillede Tomas Lagermand Lundme til en samtale om ungdomslitteratur i Den Sorte Diamant. De taler blandt andet om deres forskellige veje ind i litteraturen, om at være ung og om hvordan man skriver troværdige og fængende bøger til en aldersgruppe, man selv for længst er vokset fra.
I dag skriver de begge de bøger, de ville ønske selv fandtes, da de var unge og gik på biblioteket, og understreger vigtigheden af, at der findes bøger om, hvad det vil sige at være barn og ung i dag. Ellers kan man ikke danne sig et billede af, hvordan det er at være menneske i den her verden, som Tomas Lagermand Lundme siger i podcasten.
Samtalen er en del af samtalerækken De Unge Og De Tunge, hvor en yngre kreativ person peger på en mere rutineret kollega, som har inspireret, været forbillede og har haft stor betydning.

