Episodes

Tuesday Sep 10, 2019
Europa på Forsiden I: Krasnik og Nougayrède
Tuesday Sep 10, 2019
Tuesday Sep 10, 2019
Klima, migration og Brexit. Det er nogle af de enorme udfordringer, Europa i dag står over for, og som former diskussionerne i offentligheden samt avisernes forsider.
Chefredaktør for Weekendavisen Martin Krasnik og tidligere chefredaktør for franske Le Monde og nuværende journalist for The Guardian, Natalie Nougayrède, tager i denne podcast temperaturen på de europæiske medier fra Berlinmurens fald og op til i dag. Sammen diskuterer de journalistikkens rolle i et Europa under forandring.
I serien ”Europa på forsiden” stiller Det Kgl. Bibliotek skarpt på medier, journalistik og Europas udfordringer gennem samtaler med redaktører på Danmarks og Europas største og mest indflydelsesrige aviser. Næste arrangement i serien er med Rune Lykkeberg og Bo Lidegaard. Find billetter på kb.dk.

Friday Sep 06, 2019
Karl Ove Knausgård, Emil & Joachim Trier om Edvard Munch
Friday Sep 06, 2019
Friday Sep 06, 2019
I dokumentarfilmen ”The Other Munch” har den norske forfatter Karl Ove Knausgård sagt ja til at kuratere en udstilling om Edvard Munch på Munchmuseet i Oslo. Filmskaberne, brødrene Emil og Joachim Trier, rejser med Knausgård rundt i Munchs fodspor for at forstå den verdensberømte malers fantasier, visioner og besættelser. Og ikke mindst beskrive lighederne med Knausgårds forfatterskab.
Podcasten er en samtale om filmen mellem dens skabere og danske Helle Solvang.
Arrangementet fandt sted i samarbejde med CPH:DOX.

Friday Aug 30, 2019
Siri Hustvedt om fejllæsningen af kvinders skønlitteratur
Friday Aug 30, 2019
Friday Aug 30, 2019
Litteratur skrevet af kvinder mødes ofte med skepsis - det har den norsk/amerikanske forfatter Siri Hustvedt oplevet på egen krop, hvilket hun fortæller i denne udgave af LIVE fra Det Kgl. Bibliotek. Sammen med journalist Klaus Rothstein diskuterer hun skønlitteratur skrevet af mænd og kvinder, og hvordan den modtages af kritikerne.
Derudover taler de om menneskets evner til at fortælle historier og om skønlitteraturens indtog i naturvidenskaben.

Thursday Aug 29, 2019
Klassisk musik & Klima med Nikolaj Koppel og Alan Gilbert
Thursday Aug 29, 2019
Thursday Aug 29, 2019
Kan musikkens og klassikernes følelsesmæssige kraft skabe bevidsthed om bæredygtighed? Alan Gilbert, én af international musiklivs top-dirigenter deltog i Det Kgl. Biblioteks del af Östersjöfestivalen – Baltic Sea Festival.
Gilbert er tidligere chefdirigent for New York Philharmonic, og nuværende chef for NDR Elbphilharmonie Orchester. Han talte med Nikolaj Koppel om den klassiske musiks følelsesmæssige kraft - og om musikken kan mobilisere os til handling i forhold til nogle af de store samfundsspørgsmål som fx klimakrisen. Men han talte også om at arbejde som klassisk musiker og om de klassiske mesterværker over for den nykomponerede musik.
Podcasten er et resultat af Det Kgl. Biblioteks samarbejde med Östersjofestivalen, der er et stort nordisk/baltisk samarbejde, som i år forbinder Østersølandene på en ny måde. På festivallen kombineres musik og samtaler, hvor nogle af regionens mest interessante personligheder mødes for at snakke om bæredygtighed og musik. Festivallen fortsætter indtil lørdag den 31. august.

Wednesday Jun 19, 2019
Mario Vargas Llosa om sex, politik og litteratur
Wednesday Jun 19, 2019
Wednesday Jun 19, 2019
Sex, politik og litteratur er omdrejningspunkterne for denne podcast med den nobelprisvindende forfatter Mario Vargas Llosa. Den danske forfatter Carsten Jensen er Llosas samtalepartner i podcasten, der er optaget i Dronningesalen i Den Sorte Diamant i København. Sammen taler de om, hvad de tre emner betyder for Llosas verdensberømte forfatterskab.
De taler også om den politiske udvikling i Sydamerika og ikke mindst om Llosas forsøg på at blive præsident i hjemlandet Peru.

Friday May 03, 2019
Brevets Magi - Filmspecial
Friday May 03, 2019
Friday May 03, 2019
I begyndelsen af det 20. århundrede var danske film på alle Europas lærreder og læber. De danske filmstjerner blev i samtiden dyrket af kæmpe fanskarer på tværs af kontinentet, men de engang så prominente navne vækker kun svagt genklang i nutiden.
I denne podcast vækker Det Kgl. Bibliotek de store filmskikkelser til live gennem efterladte breve fra bibliotekets samlinger: Du kan bl.a. høre breve fra skuespillerinderne Asta Nielsen, Clara Pontoppidan, Betty Nansen og filminstruktør Carl Th. Dreyer.
Brevene læses op af skuespillerne Ellen Hillingsø, Laura Bro, Thomas Levin, Karin Heinemeier og Morten Kirkskov.
Arrangementet blev til i samarbejde med Det Danske Filminstitut og Cinemateket.

Friday Apr 26, 2019
Virginia Woolf - Christina Hesselholdt
Friday Apr 26, 2019
Friday Apr 26, 2019
Virginia Woolf er en af det 20. århundredes største forfattere og en vigtig kvinde i feminismens historie. I denne podcast vil forfatter og cand. phil. i litteraturvidenskab Christina Hesselholdt dele sin passion for den Woolf og hendes værker.
Bliv klogere på Virginia Woolf, hendes skrivestil og hendes betydning for eftertiden i dette afsnit af LIVE fra Det Kgl. Bibliotek.
Podcasten er en del af serien Klassisk Dannelse, hvor Det Kgl. Bibliotek stiller skarpt på en række store værker og forfattere, der stadig taler til os den dag i dag.

Friday Apr 19, 2019
Martin Heidegger - Knud Romer
Friday Apr 19, 2019
Friday Apr 19, 2019
Knud Romer tager i denne podcast livtag med en af historiens største og mest diskuterede filosoffer – nemlig Martin Heidegger. Hør blandt andet, hvorfor Martin Heidegger er en uhyggelig pædagog, hvordan alle hans værker kan læses som en ordleg, og hvad man skal stille op med den store, eksistentielle grundangst Heidegger åbner op for.
Afsnittet er en del af serien ”Klassisk Dannelse”, hvor Det Kgl. Bibliotek stiller skarpt på de store værker og forfattere, der påvirkede kunsten og kulturen for altid.

Friday Apr 12, 2019
Ludvig Holberg - Christian Lollike
Friday Apr 12, 2019
Friday Apr 12, 2019
Hvordan kommer man ind på livet af den til tider svært-forståelige Holberg? Det fortæller teaterinstruktør Christian Lollike i dette afsnit af LIVE fra Det Kgl. Biblioteks serie ”Klassisk Dannelse”. I serien stiller vi skarpt på de store værker og forfattere, der påvirkede kunsten og kulturen for altid.
Lyt med i dette afsnit og bliv klogere på, hvad der kendetegner Holbergs værker, hvordan Erasmus Montanus pludselig blev relevant under Muhammed-krisen, og hvorfor de snart 200 år gamle værker stadig giver mening i 2019.

Friday Apr 05, 2019
Marcel Proust - Master Fatman & Neal Ashley Conrad
Friday Apr 05, 2019
Friday Apr 05, 2019
Den 7. marts i år delte Master Fatman ud af sit engagement for den franske forfatter Marcel Proust for en læsesal fyldt med studerende i Den Sorte Diamant.
Master Fatman med det borgerlige navn Morten Lindberg døde tre uger senere, og i denne podcast kan du opleve en af hans sidste optrædener, hvor man tydeligt mærker den blanding af lune og lidenskab, som Master Fatman var kendt for.
Sammen med Danmarks førende Proust-ekspert Neal Ashley Conrad fortæller Master Fatman om Prousts mastodontværk ”På sporet af den tabte tid”. De taler om lykke, den problematiske kærlighed og den store oplevelse, der gemmer sig i Prousts værk - når man vel og mærke ikke giver op undervejs.
Afsnittet er en del af serien ”Klassisk Dannelse”, hvor fem personligheder med passion for en klassiker introducerer lytteren til skelsættende litteratur og tænkning.