Episodes

Tuesday Oct 03, 2023
Tuesday Oct 03, 2023
Lyt til en samtale mellem to af Europas mest betydningsfulde dokumentarfotografer, Anders Petersen og Henrik Saxgren. Gennem sine fotos, dykker Petersen ind i en verden af karakterer – drankere, dragqueens, hjemløse og cirkusartister – som han knytter dybe bånd til, mens han portrætterer dem med intensitet og poesi. Han navigerer mellem social dokumentation og personlige fortællinger, og formår at afdække det sårbare i menneskers møde med hinanden. Saxgren, en erfaren reportagefotograf, har gennem sin karriere rejst fra Sovjet til Grønland, og hans værker har prydet anerkendte kunstmuseer.
I denne podcast diskuterer Petersen og Saxgren hvordan de bevæger sig ind og ud af de miljøer, de portrætterer, samt spørgsmålet om, hvornår man har givet nok til de personer, man arbejder tæt med.
Speak, tilrettelægger og klipper: Marie Louise Madelung

Wednesday Jul 19, 2023
John Elkington i samtale med Mette Østergaard
Wednesday Jul 19, 2023
Wednesday Jul 19, 2023
Han bliver kaldt "bæredygtighedens gudfar" og "en evangelist for virksomheders sociale og miljømæssige ansvar længe før det blev populært". Du kan i denne podcast opleve entreprenør og forfatter John Elkington, som igennem sin lange karriere kredser om et centralt emne: Hvordan kan vi forme et økonomisk system, der kan skabe vækst på en ansvarlig og bæredygtig måde? I den proces har han lanceret nye begreber såsom "grøn vækst", "grøn forbruger" og "miljømæssig fremragende”.
Elkingtons seneste bog Green Swans: The Coming Boom In Regenerative Capitalism er et manifest for et systemskifte, der bedre kan tjene Elkingtons tre P’er: People, planet & profit. Bogen trækker på hans egne erfaringer på tværs af en lang række af verdens mest betydningsfulde bestyrelser og tænketanke.
Med på scenen som interviewer er chefredaktør på Berlingske Mette Østergaard.
Speak, tilrettelægger og klipper: Marie Louise Madelung

Thursday Jul 13, 2023
Karl Ove Knausgård i samtale med Kathrine Tschemerinsky
Thursday Jul 13, 2023
Thursday Jul 13, 2023
Lyt til samtalen mellem Karl Ove Knausgård og Kathrine Tschemerinsky om, hvorfor man bliver den forfatter, man er, og alle de tanker, der tillægges skriveprocessen.
Den norske forfatter Karl Ove Knausgård er en af de mest læste og skelsættende forfattere i nyere skandinavisk litteraturhistorie. I dag er det mere end 10 år siden, Knausgård satte punktum for det kolossale seksbindsværk Min kamp (2009-2011), der lige fra første binds udgivelse i 2009 har begejstret læsere, kritikere og litteraturforskere. I 2020 udkom han med Morgenstjernen, hvor Knausgård forlader den autofiktive stil, der gjorde ham til en verdensberømt forfatter. I 2022 udkom så en åndelig efterfølger, nemlig storromanen Ulvene fra evighedens skov, der gennem seks forskellige fortællere skildrer en mægtig historie fra 1970’erne til i dag på tværs af Norge og Rusland.
Med på scenen som interviewer er kulturredaktør på Weekendavisen Kathrine Tschemerinsky, som i årevis har skrevet om og fulgt Knausgårds forfatterskab.
I løbet af samtalen vil skuepiller Benjamin Kitter og Knausgård selv, læse uddrag fra Min kamp og Det tredje rige.
Speak, tilrettelægger og klipper: Marie Louise Madelung

Thursday Jun 22, 2023
Jan-Werner Müller i samtale med Rune Lykkeberg
Thursday Jun 22, 2023
Thursday Jun 22, 2023
Lyt til Jan-Werner Müller og Rune Lykkebergs samtale om demokrati, populisme og om hvordan vi skal acceptere uvisheden som en grundsøjle i vores demokrati.
Jan-Werner Müller er noget af det tætteste vi i dag kommer på en idéhistorisk superstjerne, og budskabet i Müllers seneste bog, Demokratiet styrer (2021), er klart: demokratiet er udfordret, men det er hverken forældet eller umuligt. Og for at kunne gå nye veje, må vi først vende tilbage til begyndelsen.
Med på scenen som interviewer er chefredaktør på Information Rune Lykkeberg, der har haft en årelang dialog kørende med Müller om vores forståelse af demokrati og populisme.
Mange unge mennesker sætter spørgsmålstegn ved om demokratiet har spillet fallit, når det kommer til at håndtere klimakrisen. Kan et demokratisk styre overhovedet skabe handling og konkrete løsninger for et så stort problem? Det er blandt andet et af de spørgsmål, som Jan-Werner Müller besvarer i podcasten.
Du skal glæde dig til at høre en dybdegående og nørdet samtale mellem Lykkeberg og Müller, der er klar på at udfordre hinandens viden og forståelse.
Speak, tilrettelægger og klipper: Marie Louise Madelung

Friday Jun 02, 2023
Linn Ullmann i samtale med Lise Bach Hansen
Friday Jun 02, 2023
Friday Jun 02, 2023
Kroppen arkiverer og gemmer på alle traumer, sår og fortællinger. Som et slags erindringskabinet kan kroppen, om end det er bevidst eller ubevidst, arbejde som et lukket bibliotek. Det fortalte forfatteren Linn Ullmann, da hun besøgte den Den Sorte Diamant i starten af maj.
I samtalen med Lise Bach Hansen fortæller Ullmann om det svære og enormt indviklede arbejde, det er at arbejde med erindringer, og hvordan denne proces kan have mange indgangsvinkler.
Podcasten stammer fra Linn Ullmanns besøg på International Forfatterscene i Den Sorte Diamant.
Linn Ullmann har med sine foreløbig syv romaner etableret sig som en markant stemme i nyere skandinavisk litteratur. Hendes anmelderroste og prisbelønnede forfatterskab bliver udgivet i store dele af Europa og i USA. Pige, 1983 var i 2022 nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris.
Lise Bach Hansen er ansvarlig kurator for International Forfatterscene og har tidligere på forfatterscenen interviewet bl.a. Siri Hustvedt, Alex Schulman og Mathilda Gustafsson – da hun med sin roman Klubben trevlede op i en stor #metoo-sag i det svenske kulturliv og kickstartede #metoo-bølgen i hele Norden.
Speak: Lise Bach Hansen
Tilrettelægger og klipper: Marie Louise Madelung

Tuesday May 30, 2023
Queerbreve 2:2 – H.C. Andersen, Emmy Carrell med flere
Tuesday May 30, 2023
Tuesday May 30, 2023
I denne podcast skal du høre 2 brevudvekslinger.
Den første er mellem H.C. Andersen og hans ven Edvard Collin, læst op af Johannes Lilleøre og Thomas Levin.
Den anden brevudveksling er mellem Emmy Carrell og Maja Cassel og blev trygt i Carrels brevroman “kan mænd undværes”, og bliver læst op af Christine Sønderris og Karen Li Körsbärsdal.
Podcasten stammer fra arrangementet Breve i Diamanten: Queerbreve, som blev produceret i samarbejde med LGBT+ Danmark. Størstedelen af brevene stammer fra Det Kgl. Biblioteks arkiv.
Speak: Lise Bach Hansen
Tilrettelægger og klipper: Marie Louise Madelung

Thursday May 18, 2023
Queerbreve 1:2 – Herman Bang, Selma Lagerlöf, Lilie Elbe med flere
Thursday May 18, 2023
Thursday May 18, 2023
”Det falder mig fuldstændigt naturligt og ægte (…) Jeg føler mig bare så stolt og endeløst glad!”
Det skriver forfatter Tove Jansson i et brev til veninden Eva, efter at hun er faldet pladask for en anden kvinde.
I podcasten her kan du høre en række af de største skandinaviske forfatteres breve blive læst op af forskellige skuespillere, hvor deres queerness funkler og skinner igennem ordene.
Podcasten stammer fra arrangementet Breve i Diamanten: Queerbreve, som blev produceret i samarbejde med LGBT+ Danmark. Størstedelen af brevene stammer fra Det Kgl. Biblioteks arkiv.
I podcasten skal du høre breve fra:
Tove Jansson, der er nyforelsket.
Nathalie Zahle, der lægger fremtidsplaner.
Herman Bang, der er i pengenød.
Lilie Elbe, der er nervøs, men også modig og fast besluttet.
Selma Lagerlöf, der er fuld af kærlighed i 40 år.
Brevene er læst op af Ulla Henningensen, Morten Kirkskov, May Lifschitz og Karen Li Körsbärsdal.
Speak: Lise Bach Hansen
Tilrettelægger og klipper: Marie Louise Madelung

Friday Apr 21, 2023
Robert Habeck i samtale med Lykke Friis
Friday Apr 21, 2023
Friday Apr 21, 2023
Vi lever på mange måder i en krisetid, og EU´s geopolitiske rolle aldrig har været vigtigere end nu. I hvert fald hvis man spørger Tysklands klima- og økonomiminister samt vicekansler Robert Habeck. I samtale med Lykke Friis besøgte den tyske toppolitiker i det tidlige forår Diamanten og talte om nødvendigheden af et tværnationalt samarbejde i krisetider.
I podcasten her kan du også høre Habeck komme ind på hvordan snarlig klimahandling er strengt nødvendig – og om hvordan man handler klimapolitisk uden at skabe større splid i et allerede polariseret samfund.
Robert Habeck er tysk politiker og forfatter. Han har siden valget i 2021 været Tysklands økonomi- og klimaminister samt vicekansler. Han har tidligere delt formandsposten for partiet De Grønne sammen med Annalena Baerbock. Habeck er ph.d. i litteratur og filosofi fra Hamborg Universitet.
Lykke Friis er direktør for tænketanken Europa, cand.scient.pol., ph.d. i statskundskab, Master i European Studies fra London School of Economics og forfatter. Friis er tidligere klimaminister og prorektor for Københavns Universitet, og har i årevis været kommentator i forskellige medier når det gælder EU’s globale placering.
Speak: Lise Bach Hansen
Tilrettelægger og klipper: Marie Louise Madelung

Friday Apr 14, 2023
Arctic Imagination: Niviaq Korneliussen i samtale med Bernhard Ellefsen
Friday Apr 14, 2023
Friday Apr 14, 2023
Den grønlandske forfatter Niviaq Korneliussen er en betydningsfuld stemme på den litterære scene. I sit forfatterskab stiller hun skarpt på hidtil uudtalte fortællinger. I denne podcast taler hun med litteraturkritiker Bernhard Ellefsen om Blomsterdalen, identitetstab og om Arktis som en postkolonial fortælling. Samtalen er en del af Arctic Imagination.
Korneliussen beskriver Grønland som et traumelandskab, og at det ikke er et tilfælde, at Grønland har en høj selvmordsrate. Hun fortæller, at Danmarks koloniale fortid er et fortsat dybt sår.
Niviaq Korneliussen debuterede med romanen HOMO sapienne (2014) og har sidenhen udgivet Blomsterdalen (2020). Med sidstnævnte slog Korneliussen sig fast som en af de mest prominente litterære stemmer i Grønland i dag. Dette blev klart, da hun i 2021 fik tildelt Nordisk Råds Litteraturpris for samme bog.
Bernhard Ellefsen er litteraturkritiker og bogansvarlig i den norske ugeavis Morgenbladet. Han har skrevet essaybøger, bl.a. Det som går tapt (2022), som handler om naturen og landskabet i nordisk litteratur.
Arctic Imagination har sammensat en række af Nordens og Canadas klogeste hoveder inden for klima og kunst. I denne talkserie kan du blandt andet høre om gletsjere, der forsvinder, og vandstande, der stiger; om indlandsis og oprindelige folk; om menneskelig indblanding på godt og ondt, og om hvordan kunst kan inspirere til handling for klimaet og kloden.
Speak: Lise Bach Hansen
Tilrettelægger og klipper: Marie Louise Madelung

Saturday Apr 08, 2023
Nøgenhed, kroppe og billedpornografien med Petra Kleis og Rune Gade
Saturday Apr 08, 2023
Saturday Apr 08, 2023
I denne podcastepisode taler Petra Kleis og Rune Gade om nøgenhed, kroppen og billedpornografien.
Samtalen kommer blandt andet ind på:
- Hvordan man som fotograf kan arbejde med at vise alle kroppe som unikke
- At magasiner har et ansvar for at udfordre fastfrosne ideer om ideelle kroppe gennem repræsentation af diverse kropsbilleder
- At nøgenhed i fotos handler om den enkelte persons frihed til at vise sig frem, som man selv ønsker
Petra Kleis er en af Danmarks mest anerkendte og efterspurgte fotografer. Med klarhed og ømhed indfanger hun i sine portrætter alt fra skuespillere og politikere til musikere og kunstnere.
Rune Gade er mag.art. & ph.d. i kunsthistorie og lektor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab og forfatter til bogen Kønnet i Kunsten i Kroppen.
Speak, tilrettelægger og klipper: Marie Louise Madelung